Workshop 15:30-16:15
Hvor mørk skal natten være i landsbyerne?
– en dialog om vejbelysning, tryghed og nattemørkets betydning
Hvad betyder vejbelysningen for naturen, stjernehimlen - og os, der bor her?
Hvorfor har nogle landsbyer gadelys – og andre ikke?
Hvad er allerede gjort for at bevare mørket?
Og hvordan kan lokalsamfundene være med til at fremme nattemørket?
I denne workshop inviterer vi til en åben samtale om lys og mørke i landsbyerne på Møn.
Sammen sætter vi viden og erfaringer i spil og undersøger, hvordan vi som lokalsamfund kan forholde os til vejbelysningen
– med respekt for både tryghed og nattemørkets betydning for planter, dyr og mennesker.
Workshoppen giver indblik i den kommunale vejbelysning i praksis,
hvilke rammer og hensyn der gælder
– og hvordan lokale initiativer kan opstå.
Målet er at skabe dialog og fælles forståelse
og afsøge, hvordan landsbyer kan give nattemørket mere plads.