Nyhedsbrev januar 2026

Kære læser

Årets første temamøde er i centrum, og interessen har været stor. Mødet er nu helt fyldt op – og vi må desværre melde, at der ikke er flere ledige pladser. Vi glæder os over den store opbakning og ser frem til at byde velkommen!

I dette nyhedsbrev dykker vi ned i temamødets indhold og de to projekter, der står i fokus på dagen. Læs med og få indblik i projekternes betydning for mennesker, natur og erhverv i biosfæreområdet.

Alle nyheder i denne udgave tager afsæt i temamødet: som optakt, som perspektiv og som inspiration. Bemærk, at det kan være en god idé at åbne nyhedsbrevet i din webbrowser for at kunne hente rapporten om basismonitering af bier, som er et PDF-dokument.

Vi håber, det giver dig lyst til at følge med – og måske være med næste gang.

God læselyst!

Nytårshilsener fra Biosfæresekretariatet

Temamøde om Naturgenopretningsprojekter på Østmøn

Se invitationen til årets første temamøde om naturgenopretning med afsæt i det europæiske forskningsprojekt RestPoll og naturgenopretningsprojektet LIFE Orchids. Tilmeld dig og bliv klogere på aktuel forskning, lokale erfaringer og visioner for en mere levende natur.

Læs hele nyheden her

Europæisk forskningsprojekt vil genskabe bestøvernes levesteder

Det internationale forskningsprojekt RestPoll arbejder for at genskabe gode leveforhold for bestøvere i de europæiske landbrugslandskaber og Møn er valgt som et af de områder, hvor løsningerne skal udvikles i praksis.

Læs hele nyheden her

LIFE Orchids og Sortplettet Blåfugl

Det unikke biodiversitetsprojekt LIFE Orchids på Østmøn skal skabe gode forhold for bl.a. den Sortplettede Blåfugl, som i dag kun findes på Høje Møn.

Læs hele nyheden her

Bierne i fokus i LIFE Orchids-projektet

I 2024 blev der udført en basismonitering af bier i projektområdet med både fældestationer med fangbakker og  manuel indsamling med insektnet. Der blev i alt indsamlet 925 bier i forbindelse med denne monitorering. De fordelte sig på 78 arter, hvoraf de syv er nye for Møn. Blandt de indsamlede arter var ti rødlistede (sårbare eller truede), og to er nyere arter i Danmark. Med de syv nye arter fundet ved LIFE Orchids Basismoniteringen er den samlede liste over bier kendt fra Møn nu i alt 149 arter - hvilket er præcis halvdelen af de 298 arter af bier der er kendt i Danmark.

Læs rapporten